Blade, våben og sprængstof lå rundt i lejligheden. Bylederen fra en af nabobyerne undslap, da den senere henrettede Ib Birkedal-Hansen og fire tyskere ankom III lejligheden i Ringsted og arresterede hendes mand. Lejligheden blev ransaget, Men ikke særligt grundigt.

Ude i køkkenet fandt Ib Birkedal-Hansen dog et halvfærdigt legitimationskort. Det måtte betyde, at manden også havde noget med våben at gøre, mente han. De illegale blade fandt de ikke. De lå gemt i en lænestol, hvor en tysker satte sig mageligt til rette, mens de andre ransagede.

Maskinpistolerne og sprængstoffet overså de også Maskinpistolerne stammede fia en våbennedkastning ude ved Store Bøgeskov. Hun var Ikke selv med ved våbenmodtagelserne.

- Jeg skulle passe det derhjemme.

Våbnene blev transporteret til lejligheden, hvor hun rengjorde dem for konsistensfedt. Fedtet blev samlet i dåser. På et vist tidspunkt havde hun 6 maskinpistoler gemt under sengen.

Prøveskydning med de nedkastede våben blev foretaget ude på kødfoderiàbrikken Kambas.
Der blev også opbevaret sprængstof og sprængblyanter i lejligheden. Prøvesprængninger
blev foretaget i Kværkeby området. En hyppig gæst i hjemmet forærede hende engang en 7,65
mm pistol, som han brugte at lukke d op med.

- Hvad gjorde De ved våben og sprængstof efier Deres mands arrestation?
- Jeg lagde våbnene ned i bunden af barnevognen og anbragte mit lille barn ovenpå.Så kørte jeg ned på Falck og afleverede dem.
- Og sprængstoffet?
- Sprængstof og sprængblyanter pakkede jeg i en mappe Den blev afleveret til opbevaring ved
oodsbanegårdens indleveringsskranke. Jeg forsynede mappen med en seddel med et opdigtet navn Da krigen var slut, opbevarede DSB stadig mappen.

Manden blev ført til afhøring på Ringsted Kaserne og tortureret. Ib Birkedal Hansen blev i daglig tale kaldt Tæve Hansen. Der var heller ingen mangel på torturister blandt schalburgerne ude på kasernen. 

Senere gik vejen over Vestre Fængsel til Frøslevlejren og videre til Neuengamme. Ingen fortalte hende, hvad der var sket med manden. Forgæves gik hun ül Røde Kors for at få at vide, hvor han var. Senere tog hun ind til Politigården i København.

- Danskeme var ikke særligt hjælpsomme, men en tysker var det. Han viste mig ind på et
kontor, hvor en dansker i tysk uniform modtog mig med ordene: »Fat Demi korthed!« 

Hun fik oplyst, at manden sad i Frøslev. Derefter sagde danskeren brøsigt: »Ud!«

De pakker, hun sendte, med tobak og læsestof fik han aldrig. Tyskeme stjal dem. I et brev
spurgte manden, hvorfor hun ikke sendte pakker til ham. Det brev gjorde ondt.

Selv opbevarede hun fiihedskæmperarmbind i lejligheden de sidste seks måneder af besættelsen. 

- Den 4. maj om aftenen kom de første 60-70 ringstedere op til mig, og spurgte: "Kan du ikke skaffe os med?

Hendes mand kom tilbage til Frøslevlejren inden befrielsen. Han var stærkt afkræftet. Alligevel meldtre han sig til grænsevagt den 4. maj 1945. 

7. maj om formiddagen var han hjemme i Ringsted igen. 
- De sendte bud efier ham. Han skulle konrme ud på kasernen og udpege dem, der
havde torteret ham. Det ville han kun, hvis han måtte skyde dem. Han kom aldrig ud på kasernen.

Manden ville ikke have noget at gøre med fiihedsbevægelsen i befrielsessommeren og senere.

- Han brød af!

Hvorfor fortalte hun mig ikke.

Men det var noget enkeltstående tilfælde. Flere aktive frihedskæmperne brød af få dage efter beftielsen. Blandt de begrundelser, jeg har hørt er, at der kom for mange til i sidste øjeblik. Lidt hånende blev de omtalt som de sidste dages hellige.

De aktive ikke brød sig om at blive sammenlignet med den flok.

- Hvordan fandt tyskerne frem til Deres mand?

- Han blev vist angivet af en, der selv blev tortureret.Han døde i en tidlig alder.

Den eneste erstatning, hun og hendes mand fik, var et beløb på 600 kr. Hun havde ikke lyst og energi til at gå i gang med at søge den særlige pension, hun havde ret til.

En ringsteder født i midten af trediverne fotalte i en email følgende:

Ved et hurtigt gennemsyn, er jeg faldet over følgende: "
I Ringsted dannede kommuni-sterne modstands-grupper på et tidligt
tidspunkt. Kommuni-sterne stod efter alt at dømme for to sabotager
 mod Ringsted Jernstø-beri og en mod Postgården i 1943. I to til
fælde blev der brugt britiske brandbom-ber. I maj 1944 blev forval
teren på Hellestrup Jens Chr. Lunn chef for mod-stands-be-væ
gelsen i Ringsted-Sorø. Under forhandlingerne var Harry Petersen k
ommu-nisternes repræ-sentant. Han kan være identisk med Russer
 Harry.
>Jeg kendte Russer Harry, og han hed Harry Rasmussen
og var (ved jeg fra sikker kilde ) manden bag sabotagen mod jernstø
beriet. Han var støberiarbejder på jernstøberiet, hvor min far
 arbejdede som håndformer. Harry Rasmussen havde en bror, som var
kendt som Spaniensvend, fordi han havde kæmpet på republikens side
 i Spanien. Denne Svend skulle være manden der foretog clearingdrabe
t på en tysk soldat på enten "Wonderbar" eller "Waldorf".
Jeg kan ikke huske hvilket sted det var. Det drab var clearing for mor
det på en CB betjent ude på Roskildevej...