H. C. Andersen

Jeg ser på de lange alleer og på fiskene, der står stille i vandbassinerne udenfor; et billede på livet her, ensformigt som alleen, stillestående som fiskene i det søvninddøsende solskin mellem fedt græs og blomstrende buske.

H. C. Andersen
I sin dagbog under besøg på Glorup
Berlingske Tidende 22. juli 2003

 

Skrevet 1692

Danskerne er i almindelighed ikke videre godt begavede.Jeg kender intet land, hvor folkets åndelige væsen er mere  begrænset og samtidig mere ensartet end her, thi man finder ingen, der besidder ualmindelige evner eller kvalifikationer, eller som udmærker sig ved ejendommelige studier eller sysler.

Man ser ingen entusiaster, galninge, sværmere eller fantaster;men der hersker mellem dem alle en vis lighed i anskuelser og meninger, og uden at vige hverken til højre eller til venstre holder enhver sig på de gængse meningers vej, der i dette land hverken er den fortrinlige eller den dårligste.

De er tilbøjelige til at bedrage andre, hvorfor de også altid tror,at de selv bliver bedraget; af den grund er de også meget uvillige til at fjerne sig fra den slagne vej, de har vænnet sig til.

  • Robert Molesworth, 1656-1725, engelsk diplomat.
  • 1689-92 gesandt i København.
  • Skrev bogen "An Account of Denmark as it was in the Year 1692"

 

Tyske militærorkestre tiltrak danskerne

 Et venligsindet orkester
tar stade ved rådhusets fod
og samler andægtige gæster
som standser – og tænker på noet.

For tonerne har denne dragende
ja rent ud besættende magt
og så er det særlig betagende
med sådan et opbud af takt.

Piet Hein

1941

Gammelt og velkendt spil

Det var et gammelt og velkendt Spil,'

i Danmark.

Naar Aanden vaagner,

er Riget sat til …

Johannes V. Jensen

"Cecil"

 

 

Menighed

På grund af krisen 

har vi sænket loftet 

lukket af alle steder. 

Sidder lunt om bordet 

mærker varmen fra kroppene. 

Kaffedampens hvide spiraler 

snor sig festligt under loftet. 

Vi kommer hinanden ved 

lunt og trygt. 

Ingen svimlende udsigt 

til himlen, 

ingen åndelig gennemtræk. 

Snart slipper ilten op. 

 

1975. 2008

OGSÅ HAN

c

Også han, som Salt i Hjertets Vunde,

naar Avisen eller Radioen,

gjort til Brikker i et udansk Spil

atter nævner en, der svigted Troen

og forlod det Folk, han hører til.

 

Flygtigt læser man for ej at se det,

og nervøst man klipper med Kontakten.

Atter en, man troede var en Mand!

Bli'r vi ej for faa til Hundevagten?

Det er næsten daglig; ogsaa han!

 

- Lad det inden i-opløste falde,

det, der hidtil snildt sin Rodsvamp dulgte!

lad kun stormen gennem Skoven gaa!

Naar det Raadne Livets Dødslov fulgte,

skal des fastere det friske staa!

   Digt af ukendt forfatter

   Trykt i et illegalt blad